(Danish blog post)

I Juni 2000 udgav Carlsen Comics, under det oversættelses-mæssige lederskab af John Lysmand baseret på en tysk udgave, en officiel dansk oversættelse af Akira Toriyamas kampsports tegneserie Dragon Ball med det første bind Dragekuglernes Hemmlighed til den beskedne pris af 39,50 kroner.

Noget, som læserne hurtigt bed mærke i var ikke blot at humoren var langt mere moden omend måske dubiøs, men også at ordforrådet af persongalleriet var markeret af bandeord – det sidstnævnte som noget af en befriende og glædeligt overraskelse for danske læsere på dette tidspunkt, hvor de eneste store flerbinds-serier havde været Disneys Jumbobøger, hvor målgrupperne primært var børn op imod teenagealderen, hvorfor Dragon Ball, hvis målgruppe var omtrent den samme langsomt begynde at tiltrække flere og flere folk til sig.

Forståeligt nok, tegnestilen var – for så vidt hidtil udgivet danske serier – forfriskende dynamisk og karakterformgivningen var ulig noget andet på det tidspunkt, skønt serien var over tyve år gammel, da den nåede vore breddegrader.

Akira Toriyama var allerede en garvet illustrator, primært inden for Dragon Quest rollespillene,med science-fiction komedieserien Doctor Slump, samt et væld af småtitler under sit bælte. Sit næste værk Dragon Ball skulle være en omfortolkning af det klassiske kinesiske eventyr Rejsen mod Vesten, hvor en drilsk abekonge Sun Wukongvender op og ned på kosmos og som straf fra de højere magter må se sig i den ydmyge rolle som stifinder for en ung buddhist der søger Indien, der i forhold til Kina er placeret i Vesten, heraf navnet.

Seriens hovedperson, Son Goku, med navn fra den japanske udgave af abekongen, var skabt i formen af en vildbasse med overmenneskelig styrke, men knap så meget kløgt. Snart ville historieforløbet strække sig langt hinsides den kinesiske inspirationskilde og forvandle sig til en decideret actionserie med storslået kampe imellem Son Goku og hans venner overfor en ærkedjævel, rumtyran, supermutant, og tyggegummidæmon.

Serien tog fart og overskyggede alle andre af Toriyamas serier hvad angår popularitet. I Amerika blev den også oversat og hernæst gik den sin sejrsgang. Danmark var således i 2000 det næste land til at få en officiel oversættelse denne gang takke været forlaget Carlsen, herunder deres filial Carlsen Comics.

John Lysmands oversættelsesteknik blev – i et svar på et brev til tegneseriens danske brevkasse Dragon Ball Corner– beskrevet som værende:

”Selvom vores dygtige oversætter John Lysmand ikke er helt perfekt til japnask, sørget vores japansk-konsulenter (Melos) for, at den danske tekst virkelig er korrekt i forhold til den japanske orirginaltekst. Så teksten i de danske Dragon Ball-bøger afspejler fuldstændigt Akira Toriyamas oprindelige tekst.”

(Dragon Ball Corner, s. 176 – 177, Bind 18 ”Et Liv efter Dette”, udg. 2001)

Altså, rådførte man sig fra Carlsens side med japansk-konsulenter fra Melos (萌芽巣, Hougasou)– der muligvis såfremt jeg kan se virkede som et officielt mellemled for Carlsen og Shueisha, de egentlige japanske rettighedshavere for Dragon Ball. Holder denne udtalelse med hensyn til korrektheden og den totalte trofasthed overfor Toriyamas originaltekst så stik?

Der er en anden faktor, vi må inddrage for vi går i dybden med dette: Bandeordene.

Carlsen fik jubel og hædersord fra danske læsere i adskillige breveomkring:

”Apropos sproget så er jeg imponeret over hvor overbevisende I har fået mangaen oversat; tit er jeg ude for jeg sidder og krummer tæer over hvor ringe tegneserier og bøger bliver oversat, men Dragon Ball virker forbløffende naturlig – blandt andet fordi I har brugt bandeord og ikke [har] prøvet på at  tone det ned.”

(Brevfra bind 6, ”Monster Nummer 8”, udg. 2000)

”Desuden er der mange stødende udtryk, som f.eks, lort pis, osv. Så derfor mener jeg ikke at serien henvender sig til børn under min alder [dvs. 14 år]”

(Brev fra bind 12, ”De Ondes Magt”,udg. 2001)

”Første gang jeg hørte om Dragon Ball var igennem det gamle consol-blad Power Player, og siden har jeg fuldt godt med i tv-tegnefilmen over satellit, og selvom tv-serien er suveræn, må jeg sige at at jeg bedst kan lide fordi den er godt oversat og fordi I ikke har forsøgt at gøre den mere børnevenlig ved at skippe bandeord og lignende.”

(Brev fra bind 14, ”Guds Hemmelighed”, udg. 2001)

”Jeg synes det er en sej tegneserier, og at den er langt bedre end de der Jumbobøger. Jeg synes det er godt lavet, at de bander og giver fuckfingeren til hinanden (ligesom i bind 10).”

(Brev fra bind 16, ”Giganternes Duel”, udg. 2001)

”Det er også fedt at I tør bruge skrappe ord, selvom der er lidt mange, »skidt pyt«.”

(Brev fra bind 17, ”En Bror til Son-Goku”, udg. 2001)

”Jeres oversættelsesmetode er fuldstændig elite! Lad være med at ændre på den! (Lad være med at få figurerne til at sige »Åh, min gud« eller andre udanske udtryk)”

(Brev fra bind 22, ”Zarbon og Dodoria”, udg. 2002)

”Jeg synes det er godt at I skriver ting som f.eks. pis, lort osv. som andre tegneserier nok ville undlade at skrive.”

(Brev fra bind 22, ”Zarbon og Dodoria”, udg. 2002)

”Jeg syntes også at der er blevet lavet et godt arbejde med oversættelsen. Den tager afstand fra de ofte overcencurede (sic) amerikanske versioner.”

(Brev fra bind 25, ”Supertransmograiffen Freezer”, udg. 2002)

”Ved Dragon Ball elsker jeg at især vittighederne og at man ikke har fjernet bandeordene.”

(Brev fra bind 27, ”Son-Goku – Super-Saiyajin”, udg. 2002)

”Det er godt at I har beholdt den japanske måde at læse på og at I ikke har skrevet såd’n noget som »det var dog ærgeligt« i stedet for »sikke noget lort«.”

(Brev fra bind 31, ”Cell”, udg. 2002)

”Jeg syntes også at det er godt at I oversætter bøgerne på den måde, I undlader ikke bandeord og sådan nogle ting, det gør bøgerne meget underholdende at læse.”

(Brev fra bind 36, ”Den Nye Helt”, udg. 2003)

”Noget af det jeg bedst ka’ li’ ved manga er ,at de ikke er bange for at bande, og det syntes jeg er fedt!”

(Brev fra bind 38, ”Troldmanden Babidi”, udg. 2003)

Som set fra samtlige breve hvori brugen af banderi benyttes i den danske oversættelse er langt størstedelen, på nær én, overvældende rosende for denne beslutning.

Nappa:

ちっくしょおおお~~っ!!!!!
ちっくしょおおおおお~~~~っ!!!!!

Pokkers også!!
Pokkers også!!

For satan da!!!
Nu bliver jeg fandeme vred!


Goku:

なるほど
とんでもねえタフさなのはさすがだな!

Ja så?
Du’ noget af’n stærk jæn

Gør du det?
Det bliver spændende!

Nappa:

オレは名門出のエリート戦士だ!! きさまのような下級戦士になめられてたまるかっ!!!!

Jeg er en elitekriger fra en ædel familie!! En underkriger af en usling af din kaliber skal sgu ikke løbe om hjørner med mig!?

Jeg er en elitekriger af ædel byrd! Jeg lader mig ikke besejre af dig!
(Bind 19 "Kampen mod Nappa", s. 132, udg. 2001)

くっそおおお~~~~っ!!!!
な…なんでだ………!
なんでカ…カカロットの戦闘力のほうが………
ちっくしょうめぇぇ~~っ!!!!
オレはサイヤ人一だ!!! オレは全世界でいちばん強いんだぞーーーーーーっ!!!!

Fordøøøøøøøøøømt!!
Hvo... Hvordan…
Hvordan bærer Kakkarot sig ad med at forhøje sin kampkraft....
Fordømt da også!
Jeg er den bedste Saiyajin! Den absolut stærkeste i hele verden!

For fanden da!!!
Hvordan...
... kan hans kampkraft ...
... være større end min?
Fanden tag dig, Kakarot!
Jeg er den bedste Saiyajin! Den stærkeste i universet!
(S. 54, Bind 20, "Den Ultimative Kamp")

ど…
どけ……
どけーーーーーっ!!!!!

F...
Forsvind…
FORSVIND!!


Forsvind...
Skred med dig...!
Skrub ad helvede til!!!
(b. 25 s. 125)

ち…
ちくしょーーー………!!!
ちくしょおおお~~~っ!!!!!
こ‥このオレがなんという屈辱だ…!! このフリーザさまが~~!!!
あ‥あ‥あんなヤツに…あんなサイヤ人なんかに……!!
し…信じられん…こんなことが…!! あ…あるはずがないとおもっていた悪夢が……!!
オ…オレは……オレはフリーザだぞ~~!!…

For… Fordømt!!! Fordøøømt!!!
At selveste jeg skulle ydmyges sådan!! Den store og grusomme Freezer!
Af sådan én…. Sådan en slags Saiyajin!?
Jeg nægter at tro det!! Dette kan ikke være andet end et maridt!!
Jeg…. Jeg er jo Freezer for fanden!

Lort!
Pokkers også!
For fanden da!!
Jeg er blevet totalt ydmyget! Og så af en af de lusede, ynkelige Saiyajiner.
At det skulle overgå mig, Freezer! Den største, stærkeste, skrappeste, råeste af alle!
(27, 90)

オレはおこったぞーーーー!!!!!
フリーザーーーッ!!!!!

Jeg er sgu sur!!!!!
Freezer!!!!!

Jeg er pissesur!!
Freezer!!!
(ibid, 71)

Som der kan ses i ovenstående så er banderiet i de danske udgaver overdrevet eftersom japanske baneord er stærk kontekstuelle. For eksempel er der de hyppige chikushou (ちくしょう), hvis betydning som regel er ”pokkers også” eller ligefrem ”fandens også”, vitterligt er det et religiøst udtryk der hentyder til den laveste kaste af genfødsler – dyrenes rige (畜生), heraf dets brug som et skældsord. At kalde en person for dette er tilsvarende til ”din skiderik” eller det som er værre. Kuso (くそ), hvis vitterlige betydning er ”møg/lort/afføring/kompost” (糞) har en betydningsvidde der spænder fra ”sørens også” til ”pisselort”, alt afhængigt af hvem, hvordan og hvornår. I en tegneserie primært til et yngre publikum, må man skønne at ”fordømt/pokkers” og deslige er nok et bedre bud på en oversættelse.

Med denne overdrevne grad af bandeord til side er oversættelsen stadigvæk tro mod Toriyamas originaltekst, som kan ses fra oversættelserne i kursiv, der er mine egne. Jeg har skam slet ikke personligt noget imod en god og sund omgang mundsvolv når det kommer til eder og banderi, men samtidigt var dette ikke den oprindelige ordtone i Dragon Ball.

Endvidere bør man sige at det er ikke et konkret faktum at bandeord gøre en serie mere voksen blot fordi de bruges i overflåd.